54-årig mand død efter soloulykke

En 54-årig mand er fredag morgen afgået ved døden efter en soloulykke i sin personbil

Midt- og Vestjyllands Politi fik fredag morgen klokken 08.35 en anmeldelse om en færdselsulykke i rundkørslen ved Bilka i Viborg. Det er her, at Holstebrovej og Indre Ringvej mødes.

Her kom en 54-årig mand kørende i så høj fart ind i rundkørslen, at bilen fløj tværs over og landede på den anden side af rundkørslen ved en kontorbygning, oplyser Midt og Vestjyllands Politi til Viborg Folkeblad.

”Jeg vil ikke gætte på hastigheden, men han kørte meget, meget stærkt. Med så høj en fart gennem morgentrafikken er det faktisk helt utroligt, at det ikke er gået ud over, ” siger vagtchef Andreas Bang Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.

Der var ikke andre biler involveret i ulykken.

SE OGSÅ: 37-ÅRIG GRAVID KVINDE BRUTALT DRÆBT: HER ER SIGNALEMENTET PÅ GERNINGSMANDEN

Den 54-årige mand er fra Randers og blev erklæret død på stedet af en læge.

De pårørende er underrettet.