23-årig død i frygtelig ulykke: Nu mindes han med blomster

En 23-årig mand afgik onsdag ved døden efter en ulykke på sin cykel – nu mindes borgere i Ikast ham med blomster på stedet

En frygtelig ulykke ramte i går Ikast i Midtjylland, da en 23-årig mand onsdag eftermiddag på sin cykel kørte ind i en anhænger på en lastbil i krydset Finlandsgade mellem Jyllandsgade.

Ulykken var så voldsom, at den 23-årige mand afgik ved døden efter at være blevet indbragt i ambulance til hospitalet.

Dagen derpå – torsdag formiddag – er der lagt blomster og stillet lys, hvor den tragiske ulykke skete. De billeder kan du se nederst i artiklen.

SE OGSÅ: FORSVAR OG POLITI MASSIVT TIL STEDE PÅ ADRESSE: UNDERSØGER MISTÆNKELIGT FORHOLD

Den 23-årige mand forsøgte at krydse gaden, da han og anhængeren på lastbilen af uvisse årsager ramte hinanden.

“Han har tilsyneladende været uopmærksom, men jeg ved ikke, hvad der tog hans opmærksomhed,” fortalte Carsten Henriksen, vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzaus Bureau onsdag aften.