
En 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 24 dage.
Han er sigtet for fem tilfælde af tricktyverier og røverier af ure i København i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022.
Metoden har bl.a. været at tage urene fra de forurettede ved at bede dem tage et billede eller ved at danse med dem. Det skriver Københavns Politi på Twitter.
En 29-årig medgerningsmand er samtidig blevet fængslet in absentia, som det hedder, når den sigtede ikke er tilstede i retten.
Han afventer udlevering til Danmark af helbredsmæssige årsager.
Begge mænd er marokkanske statsborgere og blev anholdt i Orly-lufthavnen i Paris, da de forsøgte at rejse til Marokko.
