21-årig fodgænger død i ulykke

Arkivfoto

En 21-årig mand har siden i fredags kæmpet for sit liv efter at være blevet påkørt. Mandag aften blev han erklæret død

Lægerne måtte i aftes opgive at redde en 21-årig mand fra Vestervig i Thy, efter han fredag morgen kort efter klokken 06.00 blev ramt af en varebil, da han kom gående på Ydbyvej i Vestervig.

Det er familien, der bekræfter over for mediet Nordjyske, at den 21-årige nu er afgået ved døden.

“En varebil kørte mod nord, og der ramte føreren af bilen den 21-årige, som gik i kanten af vejen. Han fik mange kvæstelser og blev fløjet til Aalborg Universitetshospital,” siger Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til TV Midtvest.

SE OGSÅ: KVINDE FUNDET LIVLØS I VEJKANT: NU ER 29-ÅRIG ANHOLDT

Føreren af varebilen er en 27-årige mand.

Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet, om føreren skal sigtes for noget. En bilinspektør har været på ulykkesstedet, og politiet afventer nu den endelige rapport fra hans undersøgelser.