
En 18-årig kvinde startede natten til lørdag et rent voldsorgie, da hun overfaldt tre andre personer i bylivet i Helsingør
Blodet på en 18-årig kvinde kogte formentlig, da hun lørdag omkring klokken 03.30 gik amok på tre andre kvinder på Bjergegade i Helsingør.
Først overfaldt den 18-årige en 20-årig kvinde med knytnæveslag i ansigtet samt spark, hvilket resulterede i en flækket læbe på sidstnævnte.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen til SN.dk.
Angrebet på den 20-årig kvinde fik to andre kvinder på 20 og 21 år til at blande sig i et forsøg på at stoppe slagsmålet.
Det fik den 18-årige kvindelige overfaldsmand til at overdynge de to med slag også.
SE OGSÅ: KØDÆDENDE KVINDE TYGGER PÅ BETJENT
Kort efter episoden blev den 18-årige kvinde anholdt. Hun er nu sigtet for tre gange vold efter straffelovens paragraf 244, der lyder på almindelig vold.