16-årig pige hastet på hospitalet efter mulig drukneulykke i svømmehal

Politiet er sammen med to ambulancer netop rykket ud til Haslev Svømmehal, hvor en 16-årig pige var ved at drukne

Tirsdag klokken 16.10 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fået en anmeldelse om en mulig drukneulykke med en teenager i Haslev Svømmehal på Sofiendalsvej.

“Vi får en anmeldelse om en drukneulykke og kommer ud til stedet, hvor en 16-årig pige er blevet reddet op af vandet. Hun er blevet kørt på hospitalet til behandling, men har det nu efter omstændighederne godt,” fortæller Michael Skræddergaard, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Presse-fotos.dk.

Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvad der har ført op til, at pigen var ved at drukne i svømmehalen, ligesom han ikke ved, om pigen har haft mistet bevidstheden.

På billeder fra stedet kan man se to ambulancer og en politibil være til stede foran svømmehallen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: KVINDE UMOTIVERET STUKKET NED VED FOLKESKOLE: NYE OPLYSNINGER I SAGEN