14-årig fodboldfan kørt ihjel efter VM-kaos

Der var kaos flere steder i Frankrig, efter de vandt 2-0 over Marokko ved dette års VM. Urolighederne har nu kostet en marokkansk fodboldfan livet, da han blev kørt over af en bil.

Det bekræfter lokale myndigheder, ifølge mediet EuroWeekly.

“En ung dreng blev onsdag aften ramt af en bilist i Montpellier efter semifinalekampen i fodbold-VM. Han blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand. Her døde han kort tid efter”, oplyser præfekten for Hérault i en pressemeddelelse ifølge Euro Weekly.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ENDELIG: HER ER ALLE REGERINGENS MINISTRE

De lokale medier skriver, at bilen, der kørte den 14-årige over, havde et fransk flag hængende ude på bilen. Den unge mand skulle angiveligt have forsøgt at tage flaget fra bilen, som fik chaufføren til at træde på speederen og køre ind i en gruppe drenge. Flere af drengene falder omkuld, og bilisten flygter fra stedet, skriver mediet La Parisien.

Nu efterforsker politiet sagen, hvor de har fundet bilen et stykke væk fra hændelsesstedet.

Både før og efter fodboldkampen var der kaos i gaderne i Paris. Du kan læse historien og se billederne her:

POLITIET MASSIVT TIL STEDE PÅ CHAMPS-ÉLYSÉES: ‘DET MINDER OM EN KRIGSZONE’