14-årig dreng havde kokain i lommen: Politiet tog også hans telefon

En 14-årig dreng fik torsdag eftermiddag tømt sine lommer af Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, som fandt 12 små poser kokain med i alt 4,54 gram.

Det skete tæt på banegården i Nykøbing Falster, og politiet beslaglagde foruden kokainen også drengens telefon. De mistænker den for at være en salgstelefon.

Drengen er under den kriminelle lavalder, så han kan ikke straffes for de ulovlige forhold. Men politiet vil ifølge døgnrapporten nu undersøge hans sociale baggrund. De sociale myndigheder er også inddraget i sagen.