Søndag eftermiddag rykkede brandvæsnet og ambulancereddere rykket ud på en redningsaktion, da en ung dreng er faldet flere meter ned ad en skrænt.
Flere brandkøretøjer og mindst to ambulancer er på stedet, hvor man har fået båret den 11-årige ind i ambulancen.
Drengen har været ude og køre mountainbike, da han pludselig styrtede på cyklen og faldt ned ad skrænten i Marselisborgskovene i Højbjerg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller operationschef Kirsten Dyrvig, Østjyllands Brandvæsen, til TV 2 Østjylland.
Drengen er blevet reddet op og hjulpet ind i ambulancen, som er kørt mod hospitalet, oplyser operationschefen.
Ifølge mediet er den unge dreng sluppet fra styrtet uden alvorlige skader.
LÆS OGSÅ: Flere ambulancer fremme: Personer alvorlig tilskadekommet i skovområde