Fire politikere er gået sammen i et opråb til danskerne og de danske politikere, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem.
“Dansk lovgivning skal ikke dikteres af religiøse fundamentalisters formørkede dogmer”.
Sådan skriver partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, i et opslag på facebook.
Opslaget kommer i kølvandet på den kronik, som netop er udkommet i Berlingske, hvor politikeren, sammen med tre kollegaer, plæderer for afskaffelsen af koranloven og den danske racismeparagraf.
Det gør han i selvksab med Mona Juul, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt, som alle går ind for afskaffelsen af henholdvis koranloven og racismeparagraffen.
Der bliver fortalt, hvordan der skal være lige rettigheder og pligter for alle i Danmark.
De mener ikke, at lovgivning må give særlige rettigheder til nogen på baggrund af religion, seksualitet eller hudfarve.
‘Desværre har Danmark i dag to paragraffer – koranloven og den såkaldte racismeparagraf – der giver nogle borgere særrettigheder, men ikke andre, og som er et knæfald for islamistiske voldsmænd og diktaturer’, skriver Vanoplsagh på sit Facebook opslag.
Han fortæller herefter, hvordan racisme og homofobi naturligvis skal bekæmpes og fordømmes, men at det skal ske i civilsamfundets åbne debat.
‘I et frit samfund må alle tåle hån, spot og latterliggørelse, uanset om de er rige, fattige, rødhårede, venstrehåndede, homoseksuelle, muslimer eller kristne’, skriver partilederen fra Liberal Alliance.
Han slutter sit oplsag med et opråb for ytringsfriheden.
Fordi ingen er i tvivl om, at den i disse år er under pres. Derfor er han stolt over, sammen med de øvrige borgerlige partiledere uden for regeringen, at kunne kræve mere ytringsfrihed, end hvad vi ser i øjeblikket.
Politiet leder lige nu efter en ældre mand, som viste sin penis til en ung mand på en rasteplads.