Syd- og Sønderjyllands Politi er i øjeblikket i gang med at undersøge omstændighederne omkring dødsfaldet af et toårigt barn, som afgik ved døden lørdag.
Barnet blev først indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg natten til lørdag og blev senere overført til Odense Universitetshospital. Her døde barnet kort før klokken 16 samme dag.
Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen udtaler i samme:
“Vi har indledt en undersøgelse af dødsfaldet for at få afklaret de nærmere omstændigheder”
Politiet er til stede på en adresse i Varde Kommune i forbindelse med efterforskningen og vil også gennemføre afhøringer for at få klarlagt, hvad der præcist har ført til barnets død.
De pårørende er blevet underrettet, men politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.
Undersøgelsen af dødsfaldet er fortsat i gang, og politiet appellerer om tålmodighed, mens de arbejder på at få afklaret de nærmere detaljer.