Politiet haster mod banegård efter uhyggeligt alarmopkald

En mand bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør, efter en skrækkelig og alvorlig hændelse på en banegård. Der er umiddelbart tale om en helt og aldeles umotiveret episode oplyser poiitiet, der efterforsker sagen intensivt.

Skærtorsdag klokken 22.03 slog en person alarm fra en banegårdshal, efter en bevæbnet mand skabte skræk og rædsel mod en gruppe unge.

Ifølge politiet var det en 24-årig mand, der bevæbnet med en kniv pludselig begik et overfald på gruppen af unge mennesker.

Manden, der var i selskab med en 35-årig mand, som også deltog i overfaldet, stak blandt andet ud efter gruppen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Østjyllands Politi fredag formiddag i døgnrapporten om hændelsen, der fandt sted i Banegårdshallen i Aarhus.

Politiet oplyser, at den 24-årige mand ikke ramte nogen med kniven under overfaldet, der bliver beskrevet som værende umiddelbart umotiveret.

Den 24-årige mand bliver klokken 12.30 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han er sigtet for forsøg på grov vold.

Det er i skrivende stund ved at blive afklaret om den 35-årige mand, der var i selskab med knivmanden, også skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ifølge politiet kom ingen personer umiddelbart til skade i forbindelse med hændelsen, der fortsat efterforskes.

Politikredsen har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Se også
Spædbarn i klapvogn skudt i hovedet