Politiet advarer om aften- og nattekørsel: Flere biler endt i grøften

Flere bilister er i løbet af lørdagen endt i grøften – det får politiet til at advare om aften- og nattekørsel.

Snevejret er en underlig størrelse at gøre sig klog på. For så pænt og hyggeligt det er, så farligt kan det også være.

Flere bilister er i løbet af lørdagen endt i grøften, efter kørsel på de glatte veje – derfor går en politikreds nu ud og varsler inden det bliver aften og nat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Vi håber at I nyder det dejlige snevejr, men det giver desværre også glatte veje i meget store dele af vores politikreds,’ indleder Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X, og fortsætter:

‘Det har betydet biler i grøften flere steder. Så pas på og kør forsigtig, hvis I skal ud her i aften og i nat.’

Også DMI advarer om risiko for meget glatte veje.

‘Der er risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så kør forsigtigt og tjek trafikinfo.dk for meldinger om glatføre,’ skriver de.

En 32-årig mand er tiltalt i en forfærdelig sag om voldtægt af syv mindreårige piger.