Politiet advarer alle med Dankort: Kan tømme din bankkonto

Midt- og Vestsjællands Politi advarer mod stigende bølge af svindel, hvor mænd udgiver sig for at være fra politiet og tvinger adgang til bankkonti.

Der bliver ringet på døren, og udenfor står en mand, der præsenterer sig som politibetjent.

Han virker overbevisende og venlig, og han skal bare lige bruge dit Dankort. Sådan starter det for mange ældre borgere, som i disse timer bliver mål for en bølge af grov svindel.

Mænd udgiver sig for at være fra politiet, ringer ofrene op og påstår, at deres bankkonto er i fare. Kort efter dukker de op i person og henter både kort og pinkode.

Midt- og Vestsjællands Politi advarer nu mod et markant stigende antal anmeldelser.

Det skriver TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Fænomenet har fået kælenavnet ‘Grethe-sagerne’, og det rammer særligt ældre danskere. Politiet forklarer, at svindlerne udnytter tilliden til myndighederne og skaber en følelse af akut fare, som får ofrene til at handle hurtigt.

Først flere minutter senere opdager ofrene, hvad der er sket, og at kontoen allerede er tømt.

Epicentret for svindelbølgen er Greve og omegn. Her er anmeldelserne væltet ind de seneste timer, lyder det fra politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver på X:

’I disse timer oplever vi mange tilfælde af de såkaldte Grethe sager, hvor ældre borgere bliver franarret Dankort og pinkoder af personer, der udgiver sig for at være fra Politiet… Pas på jer selv og jeres penge. #politidk’

Politiet opfordrer alle til at tage snakken med deres ældre pårørende. Ægte betjente beder aldrig om kort og pinkoder, og slet ikke ved døren.

Se også
Mareridts-rideklubben: Karina blev invalideret for livet