Politi og brandvæsen massivt til stede: Brand i lejlighed

Beredskabet er natten til tirsdag rykket massivt ud til en brand i en lejlighed.

Brandvæsen, politi og ambulance er natten til tirsdag til stede ved en brand, der er opstået i en lejlighed.

Også en indsatsleder er rykket ud til stedet.

En udsendt fra Presse-fotos.dk oplyser, at politiet har afspærret området, og at flere personer afhøres i forbindelse med branden.

Billeder fra stedet viser, at flere brandkøretøjer er rykket ud, og at brandfolk arbejder på at få flammerne under kontrol.

Branden er opstået på Sejrøgade i Aarhus.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med tilskadekomne ved branden.

Se også
Politi stormer ud med automatvåben midt i København: Melding om skyderi