Politi: Mindst tre personer kommet til skade ved alvorlig ulykke

Politi, redning og sundhedsberedskab arbejder stadig ved ulykken på Munkebjergvænget 13 A i Odense.

Der er umiddelbart tre personer involveret i ulykken, men der er endnu ikke yderligere om disse personers tilstand.

Sådan skriver Fyns Politi i den seneste opdatering fra stedet.

Myndighederne er ved at evakuere beboerne i den ejendom, hvor ulykken er sket, og har etableret et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense. Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver de og fortsætter:

‘Er man beboer i ejendommen og på vej hjem, bedes man tage til evakueringscentret, hvor der vil være åbent fra kl 1700, og blive registreret. Man kan også kontakte Fyns Politi på 114’

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der knokles fortsat ved bygningen.

Er man pårørende til beboere i ejendommen eller til de tilskadekomne, er man ifølge politiet også velkommen til at henvende sig på evakueringscenteret fra klokken 17.00.

På evakueringscenteret har sundhedsberedskabet også etableret mulighed for krisehjælp i form af det psykosociale team, som er til stede for hjælpe beboere og pårørende.

Politi og beredskab vil være tilstede på ulykkesstedet et stykke tid endnu, oplyser de i pressemeddelelsen.

Se flere billeder, video og læs mere om ulykken her.