En større udrykning er lørdag eftermiddag sket til en gård i København i forbindelse med et ildevarslende alarmopkald fra stedet. Pludselig kom en far stormende ud
Hele 45 minutter blev borgere i området anmodet om at holde sig i god afstand til gården og undgå altaner og vinduer.
Lørdag eftermiddag var der stor drama omkring en gård på Nørrebro, da Københavns Politi sammen med andre redningstjenester ankom talstærkt til adressen.
Udrykningen skyldes ifølge vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen, at man havde modtaget en anmeldelse om en mulig håndgranat på stedet.
Meget pludselig kunne aktionen dog indstilles, da en far kom løbende, lyder det fra politiet.
“Det viste sig at være en far, der var i gang med at lave skattejagt for en gruppe børn,” siger Dyre Sønnicksen til B.T. og tilføjer:
“Det var et stykke legetøj simpelthen.”
Vagtchefen understreger over for mediet, at politiet særligt i disse tider tager anmeldelser om den slags meget alvorligt.
Politiet havde op til udrykningen modtaget et billede af den håndgranatlignende genstand, men hverken politiet eller Forsvaret kunne genkende, hvad det var.
Det var oprindeligt en gruppe børn, der fandt genstanden, som fortalte det til en voksen – og derefter blev politiet alarmeret.
Bomberyddere var på vej til adressen, da den undskyldende far kom løbende.