Politiet eftersøger nu en 17-årig pige, der er forsvundet. I den forbindelse er et signalament af kvinden delt med offentligheden
Pårørende er sammen med politiet meget bekymret for den 17-årige Esther, der i løbet af søndagen er forsvundet fra børnepsykiatrisk afdeling.
Ingen personer ved på nuværende tidspunkt, hvad der kan være sket den 17-årige pige, men politiet kommer med flere oplysninger i sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet oplyser, at den 17-årige Esther har forladt børnepsykiatrisk på Aalborg Universitetshospital omkring søndag klokken 15.00.
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
‘Vi søger lige nu Esther på 17 år. Esther er gået fra børnepsyk. AAUH omkring kl. ca. 1500. Familien er meget bekymret for hende, og frygter selvskade,’ skriver Nordjyllands Politi på X og tilføjer:
‘Esther beskrives som 174 centimeter, lyst, brunt hår, iført blå hættetrøje, blå vindjakke, lyse cowboybukser og hvide Adidas sko.’
Hvis du har oplysninger om, hvor Esther kan befinde sig – eller hvis du ser hende, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Presse-fotos.dk følger sagen …