Politiet er rykket talstærkt ud til meldingen om en slåskamp mellem to mænd. Der er blevet ringet ind og fortalt, at den ene har en kniv.
Torsdag eftermiddag er politiet hastet ud med flere patruljer, da man har fået melding om to personer, som er kommet op at slås.
Anmelderen har fortalt politiet, at den ene har en kniv på sig og derfor er man ankommet med mange patruljer.
Ved ankomsten til stedet har betjentene fået kontakt til de to mænd, som begge er blevet lagt i håndjern.
Det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi får meldingen om en mand med kniv og derfor er flere patruljer sendt ud. Da vi ankommer til stedet er der ingen, der har en kniv, men de to mænd bliver tilbagehold”, fortæller vagtchefen vedrørende aktionen på Rentemestervej i det københavnske nordvestkvarter.
Flere personer er blevet afhørt på stedet og politiet har taget den ene af de to mænd med til stationen, lyder det fra vagtchefen.
“De blev begge tilbageholdt og vi har taget den ene med til stationen”, afslutter vagtchefen.
Politiet er netop kørt fra stedet.










