Partiformand med ny Ukraine-melding

Partiformand for Liberal Alliance (LA) Alex Vanopslagh kommer nu med et stort opråb, fordi han mener, at USA har vendt Europa ryggen

‘Det må selv for de sidste Trump-apologeter være tydeligt, at USA under Trump vender Ukraine og dermed Europa ryggen.’

Sådan lyder det tirsdag fra LA-formand Alex Vanopslagh, efter USA og Donald Trump har meldt ud, at supermagtens militærstøtte til Ukraine nu er sat på pause.

Ifølge Alex Vanopslagh er det en absurd situation, vi nu står i, hvor USA har vendt et demokratisk Ukraine ryggen og presser landet til at give efter for de krav, Ruslands præsident Putin ‘disker op med’.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Folketinget

Partiformanden mener i stedet, at amerikanerne burde presse russerne.

‘Det er russerne, som har set stort på den regelbaserede verdensorden. Rusland er aggressoren. Parterne er IKKE lige gode om det. Der skal IKKE ”to til tango”, som Trump har sagt flere gange,’ skriver Alex Vanopslagh på det sociale medie X.

I den forbindelse kommer han med en stor opsang til Europas lande, da han mener, at USA ikke længere skal være en ledestjerne.

‘Vi må opjustere yderligere med støtten til Ukraine. Her kunne mange europæiske lande lære af Danmark. Hvis det er muligt at købe våbensystemer af USA for så at donere dem til Ukraine, kunne det være en vej frem,’ skriver Alex Vanopslagh-

Han slutter af med at fortælle, at Europa bør påtage sig det lederskab af den frie verden, som USA engang besterd – men at det kræver, at vi bakker det op med hård militær magt.

Kæmpestjernen Cristiano Ronaldo kan risikere 99 piskeslag, hvis han spiller i denne runde af den asiatiske Champions League.