Det var en noget penibel situation, som den tidligere O-guldvinder havnede i, da han troede han havde bestilt en prostitueret via en internetreklame.
En olympisk bryder ville bestille sex gennem en internetreklame.
Den amerikanske bryder Kyle Snyder, rettede henvendelse til det, som han troede var en sexarbejder.
Det viste sig, uheldigvis for ham, at være en række politimænd, der havde lagt reklamen op for at fange borgere, som ulovligt handler med sex.
TMZ skriver, at bryderen, der vandt en OL-guldmedalje i 2016, havde aftalt at mødes med den prostituerede på et nærliggende hotel.
Godt en halv time senere dukkede Snyder op ved hotellet. Her tog han sine kontanter frem fra lommen og bad personen om at udøve oralsex.
Det var her, at Kyle Snyder blev taget med bukserne nede. Kort efter dukkede en undercover-agent frem fra sit gemmested og anholdte ham for at have handlet med sex.
Inden han kunne gå fra stedet blev han bedt om, at møde op i retten den 19. maj.