Overfaldet efterlod offeret med et ti langt, åbent sår.
Fredag er to mænd på 41 og 50 år blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
De er sigtet for grov vold efter et barbarisk overfald på en 40-årig mand.
Mændene skulle have opsøgt offeret torsdag aften klokken 22:38 ved en lejlighed, hvor de sammen med en eller flere gerningsmænd udsatte offeret for grov vold med en økse og andre metalgenstande.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge sigtelsen blev manden slået med øksen og flere forskellige stykker metalværktøj, som førte til et 10 centimeter langt, åbent sår. Flere nervebaner blev også beskadiget ved overfaldet.
Det skriver Horsens Folkeblad ifølge TvSyd.
Det 40-årige offer er efterfølgende blevet indlagt på sygehuset, hvor han har gennemgået en operation.
De to sigtede nægter sig skyldige, og politiet mistænker, at en eller flere gerningsmænd stadig er på fri fod.
Overfaldet skete i en lejlighed på Vesterled i Horsens.