Ny km-afgift kan øge bil-regningerne med op til 3.000 kr.

For millioner af bilister er der udsigt til markant dyrere køreture i de kommende år. En ny kilometerbaseret afgift er nemlig på vej, og den kan hæve de årlige biludgifter med helt op til 3.000 kroner for en almindelig pendler.

Afgiften er målrettet elbiler og plug-in-hybrider, og den bliver ikke billig. Ordningen skal erstatte den indtægt, som staten i dag får fra benzin- og dieselafgifter, men som falder i takt med, at flere går over til el.

Afgiften bliver indført i Storbritannien, hvor finansminister Rachel Reeves netop har præsenteret planen i sit efterårsbudget. Her skal elbilister fra 2028 betale 3 pence pr. kilometer, mens plug-in-hybrider slipper med 1,5 pence.

Ifølge beregninger fra britiske medier betyder det, at en almindelig bilejer kan stå med ekstraudgifter svarende til op mod 300 pund (3.000 kr.) årligt, og det er blot for at køre det samme som i dag.

Ordningen forventes at indbringe cirka 1,4 milliarder pund om året og skal samtidig finansiere en markant opgradering af landets vejnet. Reeves begrunder det med, at alle biler slider på vejene. Derfor bør bilister betale efter forbrug, ikke efter drivmiddel, lyder det.

Men mange elbilejere er bekymrede.

Det skriver Express.

En undersøgelse fra What Car? blandt 4.368 bilkøbere viser, at 52 procent siger, at afgiften vil afskrække dem fra at købe elbil. Blandt dem, der allerede planlagde at købe elbil, vil 38 procent nu genoverveje beslutningen.

Eksperter advarer om, at afgiften kan bremse overgangen til grøn transport, selvom salget af elbiler stadig er stigende. Storbritannien har i dag 1,7 millioner elbiler registreret. Dét tal forventes at nå seks millioner i 2028.

Den nye kilometerafgift kommer oven i en række tidligere stramninger, hvor elbiler har mistet både afgiftsfritagelse og særfordele. Den markerer derfor et markant skifte i landets tilgang til grøn mobilitet og kan ende med at ændre hele bilmarkedet.

Soldater skudt ved Det Hvide Hus

Illustrationsfoto