Ny droneaktivitet over Danmark denne eftermiddag: Styrker rykker ud

Politistyrker er torsdag eftermiddag talstærkt til stede omkring et militært område i Danmark, da der er meldinger om en drone i luften

Torsdag eftermiddag er der ifølge politiet atter meldinger om dronteaktivitet over Danmark.

Sådan lyder det fra myndighederne i et opslag på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses noget af politiet på stede – se flere billeder nederst

Torsdag kort før klokken 14.00 melder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nemlig, at meldingerne lyder på droneaktvitet omkring Flådestations Korsør.

‘Efter en anmeldelse om en drone ved havnen i Korsør er politiet nu til stede med en del patruljer,’ starter politikredsen og tilføjer:

‘Sagen tages alvorligt, men der er ingen anledning til at tro, at borgerne har grund til bekymring. Optag gerne droneaktivitet og kontakt politiet, hvis du har optagelser.’

Fremme på stedet opholder Presse-fotos.dks udsendte sig også.

“Det er svært at se særlig meget – det meste foregår inde på flådestationen,” siger vores udsendte.

Det er på nuværende tidspunkt ikke bekræftet, at en drone er blevet set af myndighederne på stedet, men Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nyt.

Et udenlandsk jagerfly har torsdag fløjet i cirkler over Aalborg. Den nordjyske by var en af de byer, der onsdag og natten til torsdag havde ukendte droner i luftrummet.