Nu sker det: Magasin lukker i populært center

Når Magasin søndag aften lukker i det populære center, åbnes der ikke igen mandag formiddag. Kæden Magasin lukker nemlig endegyldigt på stedet, hvor en populær jysk kending i stedet vil åbne.

De seneste 60 år har mange ting ændret sig i det populære indkøbscenter Rødovre Centrum.

En ting har dog ikke været ændret gennem alle årene.

Lige indtil nu.

Søndag aften, når klokken rammer 18.00, og Magasin lukker, bliver det nemlig et endegyldigt farvel til den populære kæde Magasin.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Magasin har stadig besøgende kort tid inden lukketid.

Ifølge Sjællandske Nyheder vil det i stedet være den yderst populære jyske kæde Salling, der allerede har to stormagasiner i Aarhus og Aalborg, som rykker ind på Magasins plads.

Forinden skal der dog foretages en ombygning på stedet.

Mediet har tidligere beskrevet, hvordan Magasin selv var ret overraskede over, at man blev smidt ud.

Centerdirektøren havde dog en noget anden opfattelse af situationen, skriver Sjællandske Nyheder.

‘De må jo sige det, de mener, at de skal sige. Jeg har bare en anden holdning,’ sagde centerdirektør i Rødovre Centrum, Jacob Birkbøll, dengang til Sjællandske Nyheder.

Det forventes, at Salling åbner i Rødovre Centrum til efteråret.

Korte videoer