Nu er det officielt: Ikonisk DR-program gør comeback

Foto: DR

Programmet blev ellers udfaset tilbage i 2021, men nu gør det ikoniske DR-program comeback fra det nye år.

Nu er det officielt.

Det ikoniske DR-program vender tilbage. Programmet blev ellers udfaset tilbage i 2021 med begrundelsen, at det skulle være et opgør med de klassiske timenyheder på kanalen.

‘P3 Nyheder er en hjørnesten i vores strategiske ambition om at styrke kanalens aktualitetsløfte. P3 skal være lyden af i dag, og derfor ser vi det som en vigtig del af vores tilbud, at lytterne nu kan få deres målrettede nyhedsoverblik hos os – hele dagen igennem,’ siger redaktionschef for P3 Radio og Podcast, Isabella Hindkjær, i en pressemeddelelse.

Allerede fra torsdag den 2. januar indfører DR således det nye koncept.

Her er idéen, at en kort udsendelse på omkring tre minutter vil køre en gang i timen, hvor værterne læser de vigtigste nyhedshistorier op for lytterne.

Nyhederne vil blive leveret af værterne Sofie Skødt Mortensen, Karoline Kert, Helena Vinther Nielsen, Simon Hellberg Hansen og Rune Stürup Hansen.

Værternes primære opgave vil være at gøre en særlig indsats for at forklare svære nyhedshistorier.

Dermed skal de altid forsøge at sætte nyhederne ind i en større sammenhæng, så lytterne forstår historierne samt konteksten.

‘At levere troværdige nyheder til alle danskere er DR Nyheders kerneopgave. Derfor er vi også glade for, at vi nu i endnu højere grad kan levere nyheder til lytterne på P3. Det er journalister på Radioavisen, der også har opgaven med at lave P3 Nyheder i et lettilgængeligt sprog og i en tonalitet, der passer til P3,’ siger Jens Conrad-Petersen, der er redaktionschef for Radioavisen.

Den 59-årige danser Jens Werner døde i sommer. Nu deler hans efterladte ægtefælle, Anette, åbent sin sorg over tabet af sin mand.