Nu bekræfter de: Peter Lund Madsen er med i programmet

Anders Lund Madsen og Peter Lund Madsen var uadskillige. Selv efter Peters tragiske dødsfald vil man kunne nyde de to brødre i forening på skærmen.

Den kendte hjerneforsker og radiovært Peter Lund Madsen døde 10. august, 65 år gammel.

Inden sin død nåede han at medvirke i et nyt DR-program sammen med sin lillebror, Anders Lund Madsen. Programmet får premiere i begyndelsen af november.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Anders Lund Madsen tv. og Peter Lund Madsen th. kan snart opleves sammen på skærmen.

Der er tale om underholdningsprogrammet “Jagten på danmarkshistorien”, hvor kendte danskere konkurrerer i opgaver og gåder, der tager udgangspunkt i forskellige dele af Danmarks historie.

Optagelserne med brødrene fandt sted på Kronborg Slot i Helsingør. Her deltager de sammen med Phillip Faber og Lise Baastrup i en række udfordringer, hvor de blandt andet skal finde vej i mørke kældre, afkode en skjult besked i kongens tårn og løse gåden om slotskirken.

Ifølge DR blev afsnittet optaget i juni – blot to måneder før Peter Lund Madsen gik bort. Programmet er blandt de sidste projekter, han nåede at færdiggøre.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Ud over brødrene Lund Madsen deltager blandt andre Mathias Hammer, Natasha Brock, Christine Feldthaus, Jakob Ellemann-Jensen, Ida Auken, Lasse Rimmer, Rasmus Bruun, Sofie Torp, Tine Gøtzsche og Huxi Bach.

Peter Lund Madsen nåede også at udgive bogen “Mysteriet om den sovende hjerne”, som udkom 10. september.

“Jagten på danmarkshistorien” får premiere 3. november på DR.