Den folkekære skuespiller medvirker i en ny version af en dansk juleklassiker, der rykker ind i Glassalen i Tivoli.
Sidste år blev det offentliggjort, at den ikoniske danske julekalender ‘The Julekalender’ vender tilbage – denne gang som musikforestilling på de skrå brædder.
Her vækkes Gertrud og Oluf Sand samt Hansi, Fritz, Günther og den såkaldte “nåsåer” Benny Jensen til live i Glassalen i Tivoli som en musikforestilling.
Bag forestillingen står, ligesom i den originale ‘The Julekalender’ fra 1991, The Nattergale og Hans Erik Saks.
I dag kan Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater så offentliggøre, at det er lykkedes dem at sikre sig en af Danmarks største og allersjoveste skuespillere med i den succesfulde teaterversion af THE JULEKALENDER
Og nu kan Lion Musicals, i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater, løfte sløret for, at det er lykkedes dem at få en af Danmarks største – og sjoveste – skuespillere med på holdet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Det er bår’ dæjli!’
Niels Olsen har nemlig sagt ja til at medvirke i den ikoniske julekalender.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Have Kommunikation.
Til november trækker han således i nissehue og overalls, når han indtager dobbeltrollen som nissen Fritz og kartoffelavleren Oluf Sand.
Niels´ kolleger bliver Christian Damsgaard og Gordon Kennedy, som spiller de øvrige velkendte karakterer fra julekalenderen i en forestilling, der træner lattermusklerne og giver fuld smæk på julestemningen.
“Jeg har altid været kæmpefan af De Nattergale – og deres humor og musikalitet. Så jeg glæder mig helt vildt til at give den max julegas i Glassalen med denne her supersjove sceneversion af THE JULEKALENDER. Det er bår’ dæjli!,” udtaler Niels Olsen ovenpå nyheden.
Forestillingen ‘The Julekalender’ spillede sidste år for udsolgte huse på Herning Ny Teater, og rykker nu til Glassalen i Tivoli, hvor den får premiere den 21. november 2025.
Du kan købe billetter her.