Mystisk: Bil efterladt på sti ved å

Søndag eftermiddag mødes vandrende borgere af et mærkværdigt syn ved en å. Her holder en efterladt bil.

En mørkeblå Suzuki holder søndag eftermiddag et noget spøjst sted.

Ifølge vidner er bilen blevet efterladt på en sti, der fører ned mod en å på Vandmøllevej i Børkop.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilen står et højst besynderligt sted.

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at bilen har en revne i forruden.

Om det er en lidt frisk parkering af en vandrende borger, eller en reelt efterladt bil er for nuværende fortsat uvist.

Så, hvordan bilen er endt lige der er der ingen meldinger om.

Søndag eftermiddag er flere patruljer rykket ud på motorvejen, hvor trafikken nu er gået i stå. Køen strækker sig over flere hundrede meter.