Statsministeren reagerer på de droner, der lukkede Københavns Lufthavn.
Politiet ved stadig ikke, hvem der stod bag de droner, som i går aftes krænkede dansk luftrum og førte til nedlukning af Københavns Lufthavn.
Statsminister Mette Frederiksen understreger alvoren i situationen.
“Det, vi har set i går aftes, er det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur. Det siger noget om, hvad det er for en tid, vi lever i, og hvad vi som samfund skal være klar til at kunne håndtere,” siger hun til TV 2.
Politiet afviser ikke, at der kan være tale om russiske droner.
Mette Frederiksen udelukker heller ikke, at andre aktører kan være involveret.
“Vi udelukker selvsagt ikke nogen optioner i forhold til, hvem der står bag. Og det er klart, at det taler sig ind i den udvikling, vi har kunnet observere den seneste tid med andre droneangreb, krænkelser af luftrum og hackerangreb på europæiske lufthavne,” siger hun.
Massiv droneaktion lammer flere lufthavne i norden: Politiet melder ud