Meldinger om skyderi ved Netto

Tirsdag aften er politiet talstærkt til stede omkring en Kvickly og Netto i forbindelse med en større aktion. Presse-fotos.dks udsendte har flere oplysninger

Billeder fra stedet viser tirsdag aften klokken 21.00, at et større område er afspærret foran en række dagligvarebutikker.

Samtidig ses det, at flere patruljevogne holder inde bag afspærringerne, mens betjente arbejder på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses afspærringerne ved butikkerne – se flere billeder nederst
Se også
Advarsel om ekstrem voldsomhed: ‘Der løber gul væske ud af hans hjerne’

“Flere betjente i byen er set stoppe op og tage skudsikre veste på. Et stort område foran Netto er lige nu afspærret. Nogle taler om et skyderi,” siger Presse-fotos.dks udsendte, der tilføjer, at betjentene ikke vil kommentere på episoden.

Aktionen foregår på Stationsvej i Nordborg, der ligger på Als.

Presse-fotos.dk har flere gange tirsdag aften forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi for at få be- eller afkræftet meldingerne om et skyderi, men politikredsen har endnu ikke besvaret henvendelserne.

Derfor er de nærmere omstændigheder endnu ukendt.

Presse-fotos.dk følger sagen …