Fredag aften er en lille landsby blevet scenen for en dramatisk hændelse.
Massiv udrykning af både politi- og ambulancefolk fredag aften har skabt drama i en lille landsby i Sønderjylland.
En redningshelikopter blev også sendt til hændelsen og fløj med en uidentificeret person til Odense Universitetshospital.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vidner fra hændelsesstedet har fortalt JydskeVestkysten, at politiet var rykket talstærkt ud.
De har været iført skudsikre veste og haft maskingeværer.
Presse-fotos.dk har ikke kunne få fat i Syd- og Sønderjyllands Politi for yderligere informationer.
De har heller ikke overfor JydskeVestkysten ville fortælle, hvad politiaktionen har handlet om.
Hændelsen er sket i en lille by Hjordkær i Aabenraa Kommune.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte ved Odense Universitetshospital fortæller, hvordan redere løb med personen fra helikopteren ind i hospitalets trauma-center.
OPDATERING:
Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Rikke Rosenberg, fortæller til TV2, at en person er kommet alvorligt til skade. Hun ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at komme med flere detaljer.
Hun uddyber, at der ikke er nogen anholdte i forbindelse med tilstedeværelsen, og at “der er helt ro på” og ingen grund til bekymring for beboere i området.
Politiet vil være der “noget tid endnu”.







