Flere udrykningskøretøjer er lørdag kørt til en travl vej, hvor en bil er endt i grøften, i hvad der ligner et solouheld.
Både politi, ambulance og lægebil er til stede ved en ulykke på en travl vej lørdag.
På billeder fra Presse-fotos.dks udsendte ses en bil være kørt i grøften, hvor redningspersonale står omkring bilen.
Bilens bagsmæk er desuden åben efter uheldet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er på Hillerødmotorvejen, eller Rute 16, at uheldet er sket. Mere præcist mellem afkørsel ni og ti ved Farum.
Ifølge vagtchef hos Nordsjællands Politi Lee Skeen er bilen ved høj hastighed rullet rundt på taget endt i grøften. Det skriver Ekstra Bladet.
Der er ikke umiddelbart nogle meldinger om personskade efter uheldet, men en ambulance og lægebil er altså på stedet.
Det vides ikke, hvordan bilen præcist er endt ude i rabatten, men det tyder på et solouheld, da ingen andre biler ses i nærheden.


