Mand dræbt i koldblodig hændelse foran ekspedient

En mand i begyndelsen er 30’erne er fredag aften blevet dræbt på en Q8-tankstation. Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der tale om et kendt ansigt i bandemiljøet. Drabet er ifølge politiet sket med skud. Vidner oplyser i den forbindelse til Presse-fotos.dk, at der er hørt to til tre skud – og at offeret er blevet skudt flere gange i hovedet

“Han er blevet skudt omkring tanken og er løbet ind i butikken, hvor han så er faldet om i døråbningen. Det er derfor, der kan ses så meget blod omkring skydedørene,” siger Presse-fotos.dks udsendte, der har oplysningerne fra politiet på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger blodet i døråbningen

Presse-fotos.dk har det meste af fredag aften været til stede ved Q8-tankstationen på Ishøj Stationsvej i Ishøj, hvor et skyderi har været sket.

I første omgang blev det mandlige offer bragt på Rigshospitalet med politieskorte, men fredag klokken 19.44 oplyser Københavns Vestegns Politi, at han er afgået ved døden.

Der er tale om en mand i begyndelsen af 30’erne, lyder det. Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er der tale det kendte ansigt i bandemiljøet ved navn Martinez.

”Vi vil meget gerne i kontakt med alle vidner, der har set noget, eller som i øvrigt har informationer om skyderiet,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi.

Politiet oplyser, at det endnu er for tidligt at kommentere motivet bag skyderiet, og at efterforskningen på nuværende tidspunkt foregår bredt.

”Vi efterforsker intensivt lige nu og har fokus på at indsamle oplysninger og sikre tekniske spor i området,” tilføjer Charlotte Skovby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er denne mand, der er blevet skuddræbt – se flere billeder nederst

Presse-fotos.dks udsendte meldte tidligere på aftenen om voldsomme scener fra tankstationen.

“Hele tanken er afspærret – ekspedienten er lige blevet hentet af hendes far. Der er blod inde i butikken. Jeg kan se, at man formentlig har brugt en stor papirrulle til at forsøge at stoppe blødningen.”

“En mand siger, at der er blevet skudt. Han har hørt to til tre skud. Fem til seks unge personer bliver tilbageholdt inde på tankstationsområdet og bliver sat i DNA-dragt nu. En af dem råber, at det er en af hans venner, der er blevet skudt.”

“Der er ankommet massive politistyrker herude,” sagde Presse-fotos.dks udsendte tidligere på aftenen.

Vidner, der har oplysninger om hændelsen, opfordres til at kontakte politiet på 43 86 14 48 eller henvende sig direkte til betjente på stedet.

Anmeldelsen indløb kort før klokken 17.00 fredag aften. De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Københavns Vestegns Politi oplyser fredag aften til Presse-fotos.dk, at politikredsen på nuværende tidspunkt ikke har flere oplysninger at dele med offentligheden i sagen.

Du kan se billeder fra tankstationen under her:

Den tidligere russiske præsident og nuværende næstformand for Sikkerhedsrådet i R