Livstruende og smitsom virus i udbrud: Kan få dødelige konsekvenser

Sygdommen spreder sig hurtigt og kan få livstruende konsekvenser, hvis der ikke handles straks.

En alvorlig og yderst smitsom sygdom er blevet konstateret i Nordjylland, og dyrlæger advarer nu om et udbrud, der kan udvikle sig hurtigt og få livstruende konsekvenser for hunde.

Tirsdag modtog Han Herred Dyrlægerne en hund fra Ferritslev, som viste sig at være smittet med parvovirus. Sygdommen angriber mave-tarmsystemet og kan gøre hunde kritisk syge på kort tid, især hvis de ikke er vaccinerede.

Vi har fundet en hund med parvo, som er en meget smitsom virussygdom, der angriber mave-tarmsystemet, skriver dyrlæge Simon Holt på klinikkens Facebook-side.

Det skriver B.T.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Udviser din hund symptomer som blodig diarré, opkast og sløvhed, så skal du kontakte os med det samme.’

Den smittede hund kommer fra Ferritslev, og Simon Holt advarer derfor alle hundeejere i området om at være ekstra opmærksomme.

‘De bliver morderligt syge af det her, og potentielt kan de også dø af det,’ fortæller han.

Parvovirus smitter typisk, når hunde stikker snuden ned i afføring fra smittede dyr, men også mennesker kan uforvarende sprede smitten videre via sko eller tøj.

Du kan altså også selv smitte din hund, hvis du træder i noget og tager det med hjem.

Dyrlægen opfordrer nu alle hundeejere til at sikre, at deres kæledyr er korrekt vaccineret.

Parvovirus indgår i det almindelige vaccinationsprogram, og vaccinerede hunde er som udgangspunkt godt beskyttet.

Ved symptomer anbefales det at kontakte dyrlæge med det samme for at begrænse smitte og sikre hurtig behandling.

Bil smadrer ind i sygehus: Politi massivt til stede

Korte videoer