Luftrum over dansk lufthavn lukket: Ukendt objekt spottet

Luftrummet over en dansk lufthavn er blevet lukket. Det skete af ‘flyvesikkerhedsmæssige grunde’.

Et fly fra Amsterdam til Billund Lufthavn er torsdag ved middagstid blevet omdirigeret.

Luftrummet over Billund Lufthavn er nemlig blevet lukket.

Flyet skulle være landet klokken 11:15, men måtte flyve videre til Aarhus Lufthavn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det er endnu uklart, hvad der har været årsag til, at luftrummet skulle lukkes. Luftrummet skulle ifølge TvSyd have været lukket kortvarigt.

Oplysningerne bekræftes af lufthavnens pressechef, Dan Prangsgaard, til mediet.

‘Ja, vi har haft et fly, der er omdirigeret. Hvad der ligger i det, ved jeg ikke. Det var ganske få minutter, men nok til at man i cockpittet har besluttet at omdirigere,’ siger han.

Den seneste tid har flere danske lufthavne og militære anlæg lukket luftrummet, fordi der har været observation af droner. Det vides dog ikke, om det er også er tilfældet i denne sag.

Opdatering:

Sydøstjyllands Politi har senere torsdag oplyst, at luftrummet har været lukket af ‘flyvesikkerhedsmæssige grunde.’

‘Årsagen var, at der blev detekteret et pt. ukendt objekt inden for flyvesikkerhedszonen i området omkring Billund Lufthavn. Det ukendte objekt blev ikke visuelt identificeret og forsvandt hurtigt ud af sikkerhedszonen igen,’ skriver politiet i et skriftligt svar til Ritzau.

Luftrummet blev lukket omkring klokken 11 torsdag.

13- og 14-årig blev tvunget med ud i skov: Så gik det helt galt