Politiet har onsdag været massivt til stede på en adresse, hvor en person er blevet ført væk i DNA-dragt. Det skriver TV 2 ØST.
Politiet er onsdag massivt til stede med flere patruljer og hunde i et boligområde.
Der har også været en ambulance tidligere, som er kørt igen.
Det skriver TV 2 ØST.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Mediet bringer desuden en video, hvor det kan ses, at en mand bliver ført væk i DNA-dragt fra stedet i en patruljevogn.
Ifølge TV 2 ØST afsøger politiet onsdag aften området med hunde. Det vides ikke præcist, hvorfor politiet er på stedet.
Det er på Viemose Gade i Kalvehave på Sydsjælland, at den mystiske politiaktion er sket.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi bekræfter omkring klokken 21.00 til TV 2 ØST, at det er til stede på adressen.
Det lyder, at man undersøger mistænkelige forhold. Vagtchef Christian Rosenstrøm siger til mediet, at han ikke kan udtale sig mere om sagen.
Til TV 2 oplyser politikredsen, at man også er til stede på en adresse i Stege. Der kan ifølge vagtchefen være sammenhæng mellem de to sager.
Politiet oplyser til TV 2, at det vil være til stede på adresserne til “ud på natten”.
Presse-fotos.dk følger sagen tæt og forsøger at få en kommentar fra politiet.
Opdatering klokken 21.54:
Politiet oplyser nu i en pressemeddelelse, at man i forbindelse med en politimæssig indsats i Kalvehave har foretaget anholdelse af flere personer.
‘Vi opfatter forholdet som en isoleret hændelsen. Vi har ikke yderligere oplysninger i sagen pt.,’ lyder det.
