Krigen mellem USA og Iran har stået på i mange måneder, og nu har den igen kostet amerikanske soldater livet.
Mellemøsten har i lang tid været en præget af krig, efter at USA indledte angreb mod Iran tidligere på året.
Siden da har parterne underskrevet et forståelsespapir om fred, men sidenhen har er der udbrudt krig igen.
Det er har nu kostet amerikanere livet, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

To amerikanske soldater, der gør tjeneste i Jordan, er blevet dræbt. En tredje er savnet.
Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på X lørdag.
De to soldater blev dræbt fredag “under kamphandlinger”, da amerikanske styrker sammen med “allierede styrker forsvarede sig mod iranske angreb med ballistiske missiler og droner”, oplyser Centcom videre.
Det er første gang, at USA melder om tab, efter at angrebene mod Iran blev genoptaget. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
– Fire amerikanske soldater blev evakueret til hospitaler i Jordan. De er siden blevet udskrevet, lyder det videre.
Flere andre blev undersøgt for mindre skader, men er vendt tilbage til tjeneste.
Centcom oplyser ikke umiddelbart yderligere om de omkomne.
Det fremgår heller ikke, hvor de befandt sig, da de blev dræbt i det iranske angreb.
Den største amerikanske militærbase i Jordan ligger i Azraq. Det er omkring 100 kilometer nordøst for Jordans hovedstad, Amman.
RITZAU

