Stort drama ved Netto: Butikschef ender i vild biljagt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Flere kunder forsøgte at hjælpe, efter at en tyv blev opdaget ved Netto. Men så eskalerede situationen pludselig voldsomt.

Det var en nærmest uvirkelig situation, som man kunne have overværet, hvis man opholdte sig omkring en Netto fredag eftermiddag.

Her udspillede sig nemlig ganske dramatiske scener, da et tyveri tog noget af en vild drejning og endte i en biljagt.

En biljagt, som det var butikschefen i Nettoen, der selv endte med at befinde sig i.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

I en opslag på Facebook fortæller butikschefen – Martin – fra Netto i Venneslaparken i Odder nemlig om en noget vild vagt.

Klokken 16 får butikken nemlig en henvendelse fra en kunde, der har set en person stjæle en indkøbsvogn med varer i indgangen til butikken.

Da butikschefen kommer ud er bilen dog væk – men ikke så langt væk.

Tyvene var kørt ned af en blind vej, og her havde to borgere taget sagen i egen hånd.

‘To kunder har på det tidspunkt smidt deres biler på tværs af vejen, for at de (tyven, red.) ikke kan komme forbi og stikke af. Jeg går selv hen og henter min bil og sætter den også på tværs,’ skriver Martin, der dog så situationen udvikle sig voldsomt.

‘Kort efter vender bilen retur, opdager blokaden og sætter den ene mand af, imens den anden i høj fart kører imod vores biler. Han påkører fronten af min bil, hvorefter han kører igennem græsset og stikker af.’

Men så let fik tyven i bilen altså ikke lov til at slippe. Martin havde nemlig allerede telefonisk kontakt med politiet, der ifølge ham havde biler på vejen i området.

Se også
Offer ville hjælpe i brændende værksted: Pludselig tog det hele en tragisk drejning

Derfor vælger butikschefen at sætte kursen ind efter tyven, der ifølge ham også har forsøgt at ramme en person, da vedkommende flygtede.

‘Det går meget stærkt, og vi holder afstand for netop ikke at provokerer, men han mister flere gange herredrømmet over bilen, hvilket gør, at vi kan følge efter.’

Martin skriver videre, at tyven af flere omgange må undvige biler og ender med at køre op på en kantsten, så det ene dæk på bilen punkterer.

Herefter fortsætter tyven ind mod byen, hvor han igen mister herredømmet og denne gang vælger at løbe fra stedet.

Herefter ankom politiet kort tid efter med flere patruljer og hunde for at lede efter tyven. Naboer hjalp ifølge butikschefen også med at lede.

‘Det lykkedes desværre ikke med at finde personen, men bilen viste sig at være fyldt med varer for imellem 5.000 til 10.000 kroner stjålet forskellige steder i Odder.’

Dermed endte der altså alligevel med at være lidt fangst, da flere butikker kunne få sine varer tilbage.

Til TV 2 Østjylland fortæller Martin, at han har overdraget overvågning til politiet. Der har dog ikke været nogen meldinger om, at tyven er blevet fanget efter den voldsomme episode.

Martin takker desuden alle, der hjalp med at få stoppet tyvene, i sit opslag på Facebook. Dertil fortæller han, at alt personale har det godt, men at hans bil nok skal en gang forbi værksted.

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce