Fotograferingen har stået på i årevis.
En kvindelig leder af et opholdssted for børn har over en periode på tre år fotograferet to små børn, mens de var nøgne.
Sådan lyder sigtelsen fra et anklageskrift fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Ifølge anklagemyndigheden har lederen af opholdsstedet taget billederne af børnene mellem december 2021 og april 2024 på opholdsstedets adresse.
Her skulle de første billeder af de nøgne børn og deres kønsdele være blevet taget, mens børnene var to til tre år gamle.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor er der rejst tiltale for blufærdighedskrænkelse. Ifølge anklageskriftet skulle kvinden have taget mindst 20 billeder af børnene og deres kønsdele.
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i skriftet.
Kvinden er også tiltalt for at have billeder af seksuelt indhold af personer under 18 år liggende på en mobiltelefon og en iPad.
Sagen skal køre i næste uge ved Retten i Næstved. Kvindens forsvarer har ikke ønsket at udtale sig om, hvordan den sigtede forholder sig til anklagerne.
Brandalarmen lyder på plejehjem: Flere udrykningskøretøjer fremme