Flere personer er hårdt kvæstede som følge af en trafikulykke tidligere på lørdag. En kvinde har mistet livet.
‘En person er blevet fløjet med helikopter til hospitalet.’
Sådan skrev vi tidligere, efter der var sket et alvorligt færdselsuheld på en landevej, hvor flere personer var blevet hastet fra stedet.
Nu er der tragisk nyt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En kvinde har mistet livet, og to personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en trafikulykken på Sydsjælland lørdag formiddag.
Det skriver TV2 Øst.
De pårørende er underrettet.
Ulykken skete på Næstved Landevej ved Tjæreby nær Skælskør lørdag formiddag har vagtchef Christian Rosenstrøm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere oplyst til Ritzau.
Ulykken er sket i et vejkryds, hvor to biler er kollideret. I den ene bil befandt sig tre personer. Den ene – en kvinde – er afgået ved døden, mens de to øvrige er kommet alvorligt til skade.
Vagtchefen hos politiet fortalte tidligere lørdag til Ritzau, at man modtog de første anmeldelser klokken 10.39.
I timerne efter ulykken viste billeder fra stedet, at der ud over redningsmandskab og ambulancer også var tilkaldt en lægehelikopter til stedet.
Billederne viste også, hvordan den ene side af en af de implicerede biler var skrællet helt væk. Det kan muligvis være sket i forbindelse med redningsarbejdet, da brandvæsnet ofte vælger at skære biler i stykker for bedst at kunne få de tilskadekomne ud.
Vejkrydset var efter ulykken afspærret i flere timer, men vejen er ud på eftermiddagen lørdag åbnet igen.
/ritzau/
Lørdag eftermiddag er ammunitionsrydningstjensten EOD blevet tilkaldt, efter et chokerende fund.