Krondyr dræbt mod politibil: Glassplinter i øjenene

To betjente fik sig onsdag noget af et chok, da et krondyr pludselig hoppede ud foran deres patruljevogn.

To betjente var onsdag ude for en voldsom hændelse, da de kom kørende på en motorvej.

Foran patruljevognen befandt der sig pludselig et krondyr, der mistede livet da politibilen bragede ind i dyret. Også betjentene måtte forbi lægen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det fortæller Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning til TV Midtvest.

“Krondyret blev kastet op over bilen og landede ved siden af vejen,” lyder det om det hårde sammenstød, der fandt sted på motorvejen ved Ikast.

Kollisionen efterlod bilen alvorligt skadet, mens krondyret afgik ved døden.

“Mine to kollegaer måtte en tur til lægen, fordi de muligvis havde fået glassplinter i øjnene,” lyder det afslutningsvist fra Henning Præstegaard.

Politi, beredskab og redningspersonale er torsdag eftermiddag rykket ud, efter en melding om et færdselsuheld og ‘en bil i vand’.