Partiet vil sikre, at techgiganter som Facebook og TikTok tilbyder direkte og forståelig hjælp til danske brugere
KristenDemokraterne foreslår nye lovkrav, der skal tvinge store sociale medieplatforme til at tilbyde lettilgængelig og menneskelig support på dansk. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Forslaget kommer i kølvandet på bekymringer om, at danske brugere ofte står uden hjælp, når deres konti bliver hacket, lukket eller når de udsættes for digital chikane. Ifølge partiets it- og digitaliseringsordfører, Niclas Aarestrup, er det uacceptabelt, at platforme med millioner af danske brugere ikke tilbyder reel support.
“Det er absurd, at man skal tigge om at få fred for at blive handelsvare i Metas algoritmer. At gøre det så besværligt at sige nej er bevidst designet til at få folk til at opgive,” siger Aarestrup.
Ifølge Danmarks Statistik brugte 91 % af danskere mellem 16 og 74 år sociale medier i starten af 2023, hvilket placerer Danmark i toppen blandt EU-landene. Især yngre danskere er aktive på flere platforme, men også ældre aldersgrupper er i stigende grad til stede på sociale medier.
Samtidig viser en undersøgelse fra Epinion, foretaget for Red Barnet og TrygFonden, at 69 % af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Dette er en markant stigning fra 42 % i 2021 og understreger behovet for bedre beskyttelse og support til brugere på sociale medier.
KristenDemokraternes forslag indebærer blandt andet:
- Lovpligtig kontaktkanal med menneskelig support: Platforme med over 20.000 danske brugere skal tilbyde synlig kontaktmulighed bemandet af personer med relevant faglighed og sproglige kompetencer.
- Maksimale svartider: Ved hacking, kontolukning, identitetstyveri eller chikane skal platformen give svar inden for tre hverdage – og inden for 24 timer i særligt følsomme tilfælde.
- Sanktioner ved manglende overholdelse: Bøder og i gentagelsestilfælde begrænsninger i adgang til det danske marked, hvis kravene ikke overholdes.
- Digital brugervagt: En uafhængig instans som Forbrugerrådet Tænk bør have midler til at hjælpe borgere med at føre sager mod techgiganterne og lægge politisk pres, når brugere bliver overhørt.
- National åbenhedsliste: Et offentligt indeks skal måle og vise techplatformes kvalitet i brugerbetjening – svartider, klagemuligheder og kundetilfredshed.
- Lovpligtig dansk support i form af hjælpetekster og information: Techgiganterne skal forpligtes til at stille danske hjælpetekster og information til rådighed.
- Ingen ændring uden aktivt samtykke: Techgiganterne må ikke gennemføre ændringer i brugen af brugernes data eller træning af AI på baggrund af brugernes data og ejendom uden aktivt samtykke fra brugeren.
Aarestrup understreger, at det er nødvendigt med national lovgivning, da EU’s retningslinjer ikke følger med techgiganternes hastige ændringer.
“Det går alt for langsomt med at forsøge at komme igennem EU med retningslinjer mod techgiganterne, der ændrer vilkår og strukturer hurtigere, end du kan stave til europaparlamentsmedlem. Derfor skal vi være helt anderledes aggressive på dansk grund,” fastslår han.
