Brandvæsen kæmpede vildt mod flammerne.
En brand i et skur tæt på et hus på Kaniavej i Hvide Sande skabte torsdag eftermiddag kraftig røgudvikling og travlhed for brandvæsenet.
Alarmen indløb klokken 16.53, og da brandfolkene nåede frem, var skuret allerede delvist overtændt.
Det skriver TV Midtvest.
“Det var delvist overtændt, da vi kom. Vi kunne se kraftig røg nord for Hvide Sande, da vi kørte, siger indsatsleder” Lars Lyngvig fra Brand & Redning MidtVest.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge indsatslederen opstod branden i en rygeovn i skuret, som ejeren kort forinden havde været i gang med at starte op.
Branden er nu under kontrol, og skuret er stort set udbrændt. Brandfolkene arbejder på at slukke de sidste gløder, mens de samtidig håndterer følgerne af den kraftige røg.
“Vi skal lige have styr på trafikken nu. Der er en del røg på vejen, og der er mange, der kører forbi her,” siger Lars Lyngvig.
Røgen er dog aftagende, og brandvæsenet forventer at have situationen helt under kontrol inden for kort tid.
Flammerne nåede aldrig at sprede sig til stuehuset, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.



