En kvinde mistede livet den 23. juni, da en bil bragede ind i hendes hus. Fire unge mænd blev anholdt, og nu har de afgivet forklaring i retten.
En meget mærkværdig ulykke fandt sted sent tirsdag aften den 23. juni.
En kvinde afgik ved døden, efter at en bil smadrede ind i hendes parcelhus, der ligger ved Skjoldhøjparken i Tilst ved Aarhus.
Dagen efter var politiet sparsomme med informationer, men nu har de fire unge mænd afgivet forklaring i retten, og deres forklaringer er mildest talt hårrejsende.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ingen medier var til stede ved grundlovsforhøret, som blev holdt onsdag i sidste uge klokken 21.30, og derfor har forklaringerne hidtil været ukendte.
Men på grund af aktindsigt i retsbogen fra sidste uges grundlovsforhør har Aarhus Stiftstidende fået indblik i, hvordan føreren af bilen forklarede sig, og hvordan de andre passagerer var rædselslagende.
Flygtede fra politiet
I førerens egen bil buldrede de fire kammerater afsted med 109 kilometer i timen i villakvarteret.
Forinden havde de opholdt sig på Bilkas parkeringsplads, hvor der ifølge føreren var omkring 40 biler til stede, hvilket også var grunden til, at politiet dukkede op.
Føreren forklarede, at de fire venner kørte afsted i normal hastighed for ikke at være en del af politiaktionen. De fire mænd hørte høj musik i bilen, skriver Aarhus Stiftstidende
Efter noget tid opdagede føreren, at en politibil med blå blink var i hælene på dem, og efterfølgende satte han farten op til 60 kilometer i timen i en zone, hvor han i forvejen kun måtte køre 40, ifølge ham selv.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Han ramte efterfølgende en lygtepæl, mistede kontrollen over bilen og kolliderede med huset, hvor kvinden blev dræbt.
“Stop”, skreg de
En af passagererne skulle afleveres i Harlev, og derfor tog føreren af bilen det, han troede var en smutvej gennem villakvarteret.
Alle tre passagerer forklarede efterfølgende til politiet, at de råbte og skreg til føreren, at han skulle stoppe bilen kort forinden kollisionen.
En af passagererne fortalte, at han føreren kørte med over 100 kilometer i timen, og altså ikke de 60 kilometer i timen, som han selv forklarede, skriver Aarhus Stiftstidende

Føren benægter, at nogen af dem sagde, at han skulle stoppe.
Rettens dommer valgte at varetægtsfængsle ham på sigtelsen for trafikdrab og vanvidskørsel.
Han er fængslet i to uger frem til onsdag 8. juli.
Se flere billeder fra mindehøjtideligheden her:




