Kvinde afgår ved døden efter bil smadrer ind i parcelhus

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 64-årig kvinde er død, efter at en personbil sent tirsdag aften kørte ind i et parcelhus

Fire personer er anholdt efter en dødelig ulykke tirsdag aften, hvor en bil kørte ind i et parcelhus

Det oplyser Østjyllands Politi til DR.

Der er tale om to mænd på 19 år og to mænd på 20 år.

Politiet er i gang med at finde ud af, hvem af de fire der førte bilen. Det vurderes også, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra ulykken, da bilen bragede ind i huset.
Se også
Voldsom dødsulykke: Bil smadrer ind i parcelhus – beboer mister livet

En beboer i det hus, som bilen kørte ind i Skjoldhøjparken i Tilst, er afgået ved døden.

Der er tale om en 64-årig kvinde, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i en pressemeddelelse.

Ulykken skete, efter at politiet klokken 23.48 tirsdag aften havde eftersat en bil i Tilst.

Østjyllands Politi oplyser til DR, at de fire anholdte opholdt sig i bilen, og at de ikke er kommet alvorligt til skade.

De øvrige beboere i huset i Tilst er heller ikke kommet alvorligt til skade, oplyser DUP.

Politiklagemyndigheden er i gang med at efterforske sagen. Myndigheden iværksætter efterforskning i sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse til Statsadvokaten i Viborg, der skal tage stilling til det videre forløb.

“Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen”.

I en skriftlig udtalelse til Ritzau udtrykker justitsminister Nicolai Wammen (S) sin medfølelse.

“Jeg er dybt berørt over den tragiske ulykke i Tilst sent i går aftes. Mine tanker går til den afdøde og de pårørende. Sagen er nu overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og jeg vil afvente deres arbejde”, udtaler ministeren.

“Det er meget voldsomt, redningsfolk løber rundt herude lige nu”, sagde den udsendte fra Presse-Fotos.dk

/ritzau/

Du kan alle billederne fra ulykken lige her:

Annonce
Annonce
Annonce