Kongens Nytorv bliver igen fyldt med sand, strandstole, musik og ægte sommerstemning, når Footvolley League of Champions vender tilbage til København.
Efter sidste års succes forvandles torvet endnu en gang til en miniudgave af den ikoniske Copacabana-strand, hvor nogle af verdens bedste footvolleyspillere og Europas største klubber dyster om sejren foran københavnere.
Verdenseliten samles i København
Publikum kan opleve nogle af verdens bedste spillere samt klubber som Hertha BSC, SS Lazio, FC Barcelona og FC Porto, der alle er med, når den brasilianskfødte sportsgren indtager hovedstaden Footvolley kombinerer elementer fra beachvolley og fodbold, hvor spillerne – uden brug af hænder – skal holde bolden i spil over nettet ved hjælp af fødder, hoved, bryst og skuldre.
Gratis oplevelse for hele familien
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Uanset om du er sportsfan, nysgerrig på footvolley eller blot har lyst til at nyde sommerstemningen på Kongens Nytorv, er der lagt op til tre underholdende dage med action og flotte aktioner i sandet.
Både professionelle spillere, eliteamatører, københavnere og turister forventes at lægge vejen forbi.
📅 31. juli Kl. 10.00-20.00: Kvalifikation
📅 1. august Kl. 10.00-20.00: Gruppespil
📅 2. august Kl. 10.00-17.00: Finaler
