For mange familier er det en af årets største festdage.
Kirkerne fyldes, bordene dækkes, og unge træder ind i de voksnes rækker med taler, traditioner og store gaver. Konfirmationen er ikke bare en fest. Det er et kulturelt overgangsritual, der i generationer har markeret skiftet fra barn til ung i Danmark.
Men midt i fest, pengegaver og ønskelister gemmer der sig en detalje, som mange overser.
Nemlig skatten.
For hvor meget må man egentlig give en konfirmand, før det får konsekvenser?
Ifølge eksperter handler det ikke kun om beløbet, men om, hvem der giver gaven.
Hos PwC peger skatteekspert Søren Bech på, at der er markant forskel på reglerne afhængigt af relationen.
‘Den nærmeste familie, der tæller forældre og bedsteforældre, kan hver især give op til 80.600 kr. i gave til deres barn eller barnebarn i 2026, uden at barnet bliver beskattet, så det kan løbe op i mange penge’
Det betyder i praksis, at en konfirmand kan modtage meget store beløb, helt lovligt, hvis pengene kommer fra den tætteste familie.
Men billedet ændrer sig hurtigt, når vi bevæger os uden for den nærmeste kreds.
For her findes der ikke faste beløbsgrænser.
I stedet opererer myndighederne med et mere flydende begreb:
Gaven skal være “passende”.
‘At gaver skal være passende til lejligheden betyder sædvanligvis, at gaven skal være af en mindre størrelse og ikke må være dyrere, end hvad der normalt gives til festlige lejligheder.’
Og det er netop her, det bliver vanskeligt.
For hvad er egentlig “passende” i en tid, hvor konfirmationsgaver ofte tæller både kontanter, designertøj, elektronik og oplevelser?
Ifølge vurderingen fra eksperten ligger et typisk niveau omkring 1.000 kroner, men det er langt fra en fast regel.
Overskrides det niveau markant, kan det få økonomiske konsekvenser for modtageren.
I værste fald kan konfirmanden blive beskattet af gaven.
‘Er gaven dyrere end det passende beløb, vil modtageren af gaven kunne blive beskattet med typisk 37 % af det beløb eller den værdi, som overstiger det passende niveau.’
Og i nogle tilfælde kan det blive endnu dyrere.
Hvis gaven kommer fra søskende, kan beskatningen i visse situationer nå op omkring 52 procent.
Det gør konfirmationsgaven til mere end bare en gestus, den kan i praksis udvikle sig til en økonomisk fælde.
Samtidig spiller konfirmationen en særlig rolle i dansk kultur.
Traditionen har rødder i både kirkelige og sociale værdier, hvor dagen markerer ansvar, fællesskab og overgangen til ungdomslivet. I dag vælger nogle nonfirmation i stedet, men betydningen af fejringen er stadig den samme:
En milepæl, hvor familie og netværk samles, og hvor gaver er en central del af ritualet.
Netop derfor vokser forventningerne også.
For mange unge er konfirmationen årets største økonomiske begivenhed, hvor opsparinger til fremtiden, rejser eller større køb begynder.
Men der er også andre faldgruber.
Hvis gaven gives i form af aktier eller investeringer, gælder særlige regler.
Her skal man blandt andet være opmærksom på, at afkastet i nogle tilfælde beskattes hos forældrene og ikke barnet.
Samtidig skal værdien registreres korrekt, ellers kan det give problemer senere.
Det gør det endnu vigtigere at have styr på detaljerne, før gaven gives.
Konklusionen er altså klar.
Konfirmationen er stadig en af de største og mest traditionsrige begivenheder i dansk familieliv.
Men bag de store smil og flotte konvolutter gemmer der sig regler, som mange ikke kender.
Og som i sidste ende kan gøre en god gave langt dyrere end forventet.
