Et politisk millionbeløb har sendt bogindkøbene på Københavns skoler i vejret. På Den Classenske Legatskole har man næsten fordoblet pengene til frilæsningsbøger – og eleverne får nu et rekordstort udvalg.
Når eleverne på Den Classenske Legatskole i København vender tilbage efter sommerferien, bliver det ikke kun et gensyn med klassekammerater og lærere.
På skolebiblioteket venter der nemlig en markant nyhed.
Hylderne er blevet fyldt med endnu flere bøger.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skolen har købt bøger som aldrig før, og blandt de populære titler finder eleverne blandt andet Vitello, Mira-bøgerne og bøger af Jakob Martin Strid.
Det er ikke tilfældigt.
I 2025 afsatte politikerne på Københavns Rådhus omkring 15 millioner kroner til indkøb af flere bøger til byens skolebiblioteker.
Det har sat tydelige spor.
På kommunens skoler blev der i 2025 brugt 15 procent mere på bøger end året før.
Men på Den Classenske Legatskole gik man endnu længere.
Her valgte skolen at skrue markant op for bogindkøbene og brugte næsten dobbelt så mange penge på frilæsningsbøger som i 2024.
“Læsestunder er berigende”
Ifølge Elisabeth Eilschou Holm, der er klasselærer i indskolingen, har de mange nye bøger stor betydning for elevernes lyst til at læse.
“Læsestunder er berigende, sjove, spændende og værdiskabende. Det understøtter elevernes læselyst, at vi har mange bøger at vælge imellem, og at de voksne på skolen gerne hjælper og tydeligvis selv er glade for at læse,” siger hun.
Og der er stor forskel på, hvad eleverne hiver ned fra hylderne.
For de yngre elever er Vitello, Mira-bøgerne og Jakob Martin Strids univers blandt favoritterne.
De ældre elever har til gengæld kastet sig over blandt andet Møgmis, Heartstopper og romantiske bøger som Den sommer alting ændrede sig.
Millioner skal få børn til at læse
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) glæder sig over, at pengene er blevet omsat til konkrete bøger på skolebibliotekerne.
Han mener, at læsning har stor betydning for børn og unge.
“Det er godt på så mange parametre for børn og unge at læse bøger. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at få flere børn til at læse,” siger Jakob Næsager.
Ifølge borgmesteren kan et større udvalg være med til at få flere børn til at åbne en bog.
Han glæder sig derfor over, at skolerne har valgt at prioritere at opdatere deres boghylder.
Særligt én gruppe skal lokkes tilbage til bøgerne
Selvom de yngste elever ofte er nemme at motivere til læsning, er situationen anderledes, når børnene bliver ældre.
Det fortæller Kia Johansen, der underviser udskolingseleverne på Den Classenske Legatskole.
Ifølge hende er det især på mellemtrinnet, at mange børn risikerer at miste interessen for bøger.
“De små elever er typisk ikke så svære at motivere til læsning. Det er ofte på mellemtrinnet, at mange falder fra og ikke får deres læselyst videre ind i ungdomslivet,” fortæller hun.
Derfor er skolen også gået målrettet efter de genrer, som kan fange de ældre børn.
Grafiske romaner og tegneserier er blandt de store hits, og skolen køber derfor nye serier ind i stor stil.
Samtidig har skolen en læsevejleder, som hjælper eleverne med at finde nye bøger og taler med dem om blandt andet forfattere, handlinger og illustrationer.
