Karsten Lauritzen udnævt til medlem af nordisk råd

Karsten Lauritzen. Foto: ft.dk/Steen Brogaard

Minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, har udnævt tidligere minister Karsten Lauritzen som medlem af Grænsehindringsrådet.

Den nye danske repræsentant i Grænsehindringsrådet under Nordisk Samarbejde bliver i perioden 2025-2027 Karsten Lauritzen.

Det sker efter Morten Dahlin, minister for nordisk samarbejde, har udnævnt den tidligere skatteminister til medlemsskabet.

Det oplyser By-, Land og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Grænsehindringsrådet er et nedsat organ, der er gør sig uafhængigt af politik. Det er oprettet efter mandat vedtaget af Nordisk Ministerråd.

Hvert land i Nordisk Ministerråd udnævner et medlem til Grænsehindringsrådet, der ifølge pressemeddelelsen er et meget vigtigt nordisk samarbejdsområde.

Det nyudnævnte medlem glæder sig da også til sin beskæftigelse med rådet.

‘Det er tydeligt for alle, i disse tider, at samarbejde og allianceopbygning er vigtigere end nogensinde før. De nordiske landes samlede økonomi er den 10. største i verden – og med Sverige og Finlands nylige medlemskab af NATO, er potentialet for et tættere og stærkere nordisk samarbejde åbenlys. Det politiske arbejde kan skabe nye muligheder for både virksomheder og borgere, og jeg vil glæde mig til at understøtte det arbejde som den danske regerings repræsentant i grænsehindringsrådet.’

Sådan lyder det fra Karsten Lauritzen, der har solid opbakning fra Morten Dahlin, som lægger særlig vægt på den tidligere skatteministers erfaring.

‘Karsten Lauritzen har som tidligere minister opbygget et solidt netværk i de nordiske lande, og han har som skatteminister bl.a. beskæftiget sig med fjernelse af grænsehindringer på skatteområdet. Herudover har han som direktør for Dansk Industri Transport opnået kendskab til barrierer for transporterhvervet i Norden. Denne erfaring vil være nyttig, når der i Grænsehindringsrådet i den kommende tid, herunder under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026, skal arbejdes for at virkeliggøre de nordiske statsministres vision om, at Norden skal være det mest integrerede og konkurrencedygtige område i verden inden 2030. Jeg ser frem til samarbejdet og er sikker på, at han vil løfte opgaven fortrinligt,’ siger han.

Formandskabet i rådet går på runde mellem de nationale medlemmer og det følger formandskabet i Nordisk Ministerråd.

Rasmus Paludan er bedrøvet efter nyheder om, at Salwan Momika, der er kendt for koranafbrændinger, er død.